Det hele startede ved et besøg i en genbrugsbutik i Gladsaxe lidt udenfor København, hvor hættetrøjen blev fundet af August. Farven var falmet, men sort, og bagsiden var trykt med skriften ’Intet over Klubben’. Ved første øjekast var den ikke meget anderledes fra alle dens hættetrøjesøskende, men som tiden gik, fik den betydning for flere end blot dens finder.
Hættetrøjen blev hapset fra August af Karoline, og senere af Anna. Som hættetrøjen gik fra den ene ven til den anden, voksede værdien af beklædningsdelen for mange mennesker. Projektet 'Klubben' opstod omkring det budskab, at tøj skal gives videre.
Der bliver nu skabt nyt liv for tøj i Klubben. Vores assortiment er defineret gennem beklædning fra tiden før, for tiden nu. Klubben opstøver tøj der stadig har potentiale og hvis det nye liv ikke er indlysende, ændres funktionen af tøjet. Tilfælles har hele assortimentet at den forlængede holdbarhed for tøjet udføres i henhold til vores årlige temaer.