top of page

Tobias Hansen

Profil.png

Om Mig

Jeg er en selvstændig filmfotograf, med engagement og et kreativ drive. Jeg har et blik for billeder, en god forståelse for dramaturgi og elsker at arbejde med filmens lydside, er selv musiker og har spillet og komponeret musik i mange år.

​

 Tekniske Færdigheder

Jeg har en bred forståelse for de forskellige tekniske aspekter indenfor filmproduktion.

Jeg har et godt kendskab til kameraets teknik og kender til hvilke funktioner der kan bruges til at skabe forskellige kunstneriske udtryk.

Jeg er samtidig teknisk stærk i postproduktion og har stor erfaring med Adobes programpakke, og er især stærk i Premiere Pro.

​Jeg har et godt kendskab til udstyr og kan håndtere den basale lyssætning samt kamera og lydudstyr.

​

Jeg er ferm til at klippe, color-grade, arbejde med video og lydeffekter, samt redigere i lydflader. Jeg har samtidig erfaring med at arbejde med længerevarende projekter i grupper, såvel som på egen hånd. Jeg vil beskrive mig selv som noget af en arbejdshest, som fortsætter arbejdet til det er ført til dørs, uanset arbejdstider og tidspunkter på dagen.

Derudover er jeg et åbent menneske, som er nem at omgås og snakke med, og jeg er samtidig en god sparringspartner i kreative processer og er god til at modtage og give ærlig kritik.

​

Erfaring

Jeg har haft et etårigt fotokursus på den anerkendte fotoskole Fatamorgana, hvor jeg har fået undervisning og vejledning af den dygtige og karakteristiske Morten Bo. I dette forløb har jeg arbejdet med alt fra ugentlige fotoopgaver, til længerevarende videoproduktioner.

Jeg har i forbindelse med Fatamorgana modtaget undervisning på Den Danske Filmskole, af lederen for dokumentar-instruktørlinjen Arne Bro.

 

Derudover har jeg været produktionsassistent på Den Danske Filmskole. Jeg arbejde sammen med produktionsleder William Juul, producer Victor Cunha, instruktør Mads Mengel, samt resten af holdet til afgangsfilmen ”Til Juliane”. 

 

Til sidst, har jeg derudover arbejdet for STV som kameraassistent.

 

Fælles for alle mine produktioner er, at jeg selv har lavet det hele fra bunden. Dvs. at jeg har påtaget mig alle de roller der er, for at få lavet mine foto og videoproduktioner. Dog arbejder jeg mest med lydeffekter og musik på lydsiden.

bottom of page